Stænkplade i glas efter mål

– en flot og praktisk løsning til dit køkken

Turkis stænkplade glas i køkken - Niels Juel Pedersen A/S

Med en stænkplade i glas får du en flot, stilren og praktisk løsning til dit køkken.

Bestil vægpaneler og stænkplader efter mål. Vælg mellem mange forskellige farver i både almindeligt og hærdet glas.

Vil du fuldende designet med en eller flere glashylder, skærer vi også hylder på mål til dig.

Vores erfarne specialister er altid klar med rådgivning, så du får den helt rigtige løsning.

Hos NJP A/S i Næstved får du gode priser og kort leveringstid.  Vi assisterer gerne med opmåling og montering.

Salg til både private og professionelle. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Vigtig information om stænkplader i glas

Før du bestiller en stænkplade i glas, er her et par ting,  du skal være opmærksom på.

  • Undlad at bruge klart glas til en stænkplade
    Der kan meget let komme støv og smuds bag glasset, og så ser det beskidt ud. Vælg i stedet et farvet glas fx i sort eller hvidt. Her kan støv og snavs, der samler sig mellem væggen og glasset ikke ses
  • Undgå syreholdigt monteringslim
    Stænkplader i glas kan monteres med beslag eller silikone/lim. Bruger du monteringslim, så vær opmærksom på, at limen ikke må indeholde syre. Syreholdig lim angriber belægningen på glasset.
    Spørg os endelig, hvis du er i tvivl om, hvilken monteringslim du skal bruge
  • Gaskomfur kræver hærdet glas
    Skal stænkpladen monteres ved et gaskomfur, skal den pga. varmestrålingen være lavet af hærdet glas
  • Vær obs ved bestilling af hærdet glas
    Vi kan ikke skære i hærdet glas. Skal du bruge en stænkplade i hærdet glas, er det derfor vigtigt, at du giver os oplysninger om alle udskæringer til beslag, huller og eventuelle fræsninger, FØR glasset bliver hærdet. Vi vejleder dig gerne, hvis du er i tvivl om hullernes placering

Stænkplade til køkken og vægpaneler i glas

Glas giver et utroligt flot og stilrent udtryk.

Uanset om du har brug for en stænkplade ved dit komfur, ved vasken eller du ønsker et vægpanel i glas mellem køkkenbordet og overskabene, finder vi i samarbejde den bedste løsning til dit køkken.

Med farvet glas kan du sætte et ekstra personligt præg på din glasløsning. Udover standardfarverne sort, hvid og grå kan du vælge mellem mange andre farver.

Vi leverer også alle former for glashylder efter mål, der matcher stænkpladen eller vægpanelet.

Fortæl os om din idé, så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

Stænkplade glas - sort vægplanel i køkken. njpglas.dk
Køkken med stænkplade i glas v. komfur. Niels Juel Pedersen A/S - Næstved

Hvorfor vælge en glasløsning til dit køkken?

Udover at stænkplader i glas giver dit køkken et moderne og stilrent udtryk, så har en løsning i glas også nogle praktiske fordele:

  • Beskytter væggen mod snavns og er meget nemt at rengøre
  • Sammenlignet med rustfrit stål og vægfliser, er det let at holde overfladen på glas pæn – også over tid
  • Glas tåler høje temperaturer (vælg den rette glastype til dit komfur)

Stænkplade efter mål

- gør det selv eller få hjælp til opmåling og montering

Har du behov for hjælp til opmåling og montering af en stænkplade eller et vægpanel, kan en af vores erfarne NJP-glarmestre assistere (vi kører i Næstved og omegn).

Bor du udenfor Næstved, har vi et stort netværk af dygtige håndværkere på hele Sjælland, Lolland-Falster og Møn, som vi kan henvise til.

Mand laver stænkplade glas hos Niels Juel Pedersen i Næstved

Fleksible løsninger i høj kvalitet, der passer til din bolig

Vi har i mere end 30 år produceret termoruder, alu-partier og glas på mål til professionelle og private.

Vores produktion er meget fleksibel. Vi kan derfor lave glasløsninger, der er 100% skræddersyet til dine ønsker.

Har du brug for rådgivning eller et bud på en designløsning, så kontakt os på [email protected] eller tlf. 55770158

Scroll to Top