Termoruder på mål – termoglas på mål
Termoruder og termoglas på mål – direkte fra producent til byggeprojekt
NJP A/S er producent med 30+ års erfaring. Vi producerer dine termoruder på mål på vores eget anlæg i Næstved.
Alle termoruder er CE-mærkede lavenergiruder med 5 års garanti. Vores produktion er DTI-kontrolleret med ydeevnedeklaration.
Har du rudekoden? Send den til os, så får du hurtigt et tilbud. Du kan også oplyse mål og tykkelse.
Termoruder og termoglas – alle mål og glastyper
Billige termoruder på mål – til professionelle og private
NJP A/S i Næstved er Sjællands største producent af termoruder, termovinduer og termoglas på mål.
Du får gode priser hos os, fordi du køber direkte fra producenten – uden avance til forhandler eller grossist.
Prisen på en termorude afhænger af mål, tykkelse, antal lag og valg af glastype. Send os dine mål eller rudekoden – så får du en fast pris.
Vi producerer termoglas og termoruder på mål til både professionelle og private på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Bestil billige termoruder på mål – kontakt os for bestilling og tilbud.
Opbygning af termoruder - tykkelse, mål og varm kant
En termorude er opbygget af to eller tre lag glas med luft (argon el. krypton) mellem glassene.
Glassene er limet på en afstandsprofil med butylforsegling på begge sider.
Vi samler afstandsprofilerne ét sted – det giver en tættere og mere holdbar termorude med længere levetid.
Tykkelse på termoruder 2-lags og 3-lags
Tykkelsen på en termorude afhænger af antal lag, glastykkelse og afstandslistens bredde.
En 2-lags termorude har typisk opbygningen 4-12-4 (glas – afstandsliste – glas). Det giver en samlet tykkelse på 20 mm.
En 3-lags termorude har typisk opbygningen 4-12-4-12-4. Det giver en samlet tykkelse på 36 mm.
4 mm glas er standard i de fleste termoruder.
Tilpasning af termorudens tykkelse
Vi producerer også med glas fra 3 mm til 10 mm og afstandslister fra 6 mm til 27 mm.
Det betyder, at vi kan tilpasse den samlede tykkelse til præcis den fals, du arbejder med.
Tykkere glas bruger vi fx til store termoruder og lydisolerende ruder.
Kender du tykkelsen eller rudekoden på den eksisterende rude, kan vi hurtigt give dig en pris.
3-lags termoruder tykkelse
En 3-lags termorude er tykkere og tungere end en 2-lags.
Standardtykkelsen er 36 mm, men vi kan producere 3-lags ruder i andre tykkelser.
Vær opmærksom på, at ikke alle eksisterende vinduesrammer har plads til en 3-lags termorude.
Skal du udskifte en 2-lags rude med en 3-lags, bør du måle fals-dybden først.
Er du i tvivl, hjælper vi dig med at finde den rigtige løsning.
Termoruder med varm kant – afstandslister i stål og komposit
Varm kant er standard i vores termoruder. Med afstandslister i stål eller komposit får du en termorude med varm kant. Det betyder, at fugt og dug langs kanten af vinduet bliver minimeret.
Vi har også aluminium-afstandslister, hvis opgaven kræver det. Men vær opmærksom på, at der her kan opstå en kuldebro med dug og fugt langs kanten af vinduet.
Til boliger og bygninger med krav til godt indeklima er varm kant den rigtige løsning – og hos os får du den som standard.
Termoruder på mål med specialglas
Få en skræddersyet løsning. Vi lagerfører de fleste specialglas.
Eksempler på specialglas, som vi indbygger i både 2-lags og 3-lags termoruder
Alu-konstruktioner med termoglas
Konstruktioner i glas og aluminium er en special-kompetence hos NJP A/S
Eksempler på alu-partier med Schüco alu-profiler og termoruder på mål:
Store termoruder og glaspartier
Store termoruder i lavenergi
Produktion af store termoruder kræver ekstra ekspertise. Den har vi.
Du kan derfor bestille termovinduer og termoglas i de fleste mål og størrelser.
Vær opmærksom på:
- Store termoruder kræver tykkere glas
- Termoruder i et glastag skal være lamineret glas
I nogle glaspartier og vinduer skal glasset både være hærdet og lamineret
Vi vejleder dig hele vejen, så du får den optimale løsning til din projekt.
Regler for termoruder – Bygningsreglementet
Skal du udskifte hele vinduet (ramme og karm), gælder Bygningsreglementets krav til energibalance.
Det betyder i de fleste tilfælde, at komplette termovinduer skal have 3-lags energiruder for at opfylde kravet.
Udskifter du kun selve termoruden i en eksisterende ramme, gælder kravet ikke. Du kan derfor opgradere fra en ældre termorude til en ny energirude uden at udskifte hele vinduet – forudsat at rammen er i god stand.
Vores termovinduer er klasse A og opfylder kravene i Bygningsreglementet.
Er du i tvivl om reglerne for din konkrete opgave, hjælper vi dig med at finde den rigtige løsning.
Kontakt os på tlf. 55770158 eller [email protected] for rådgivning og faglig sparring.
Læs mere om energiruder, U-værdier og Bygningsreglementet her →
Levering af termoruder på Sjælland – med kran og sug
Vi leverer dine termoruder direkte fra produktionen i Næstved til dit byggeprojekt.
Levering sker med vores egne lastbiler med kran og sug – det gør det muligt at løfte og montere selv store og tunge termoruder sikkert og effektivt.
Leveringstid er typisk 2-3 hverdage.
Vores leveringsområde
Vi leverer termoruder og termoglas til professionelle og private i hele vores kerneområde:
- 4700 Næstved og Sydsjælland
- 4600 Køge
- 4100 Ringsted
- 4690 Haslev
- 4200 Slagelse
- 4300 Holbæk
- 4000 Roskilde
- 1000-2999 Storkøbenhavn
- 4760 Vordingborg
- – samt Nordsjælland, Lolland, Falster og Møn
Mindre ordrer kan afhentes direkte på Transportbuen 13 i Næstved.
Hjælp til montering af termoruder
Er du privatkunde i Næstved og omegn, kan vores erfarne glarmestre hjælpe med opmåling og montering af dine nye termoruder.
Bor du uden for Næstved, har vi et stort netværk af håndværkere på Sjælland, som vi gerne henviser til.
Kontakt os, så finder vi en løsning tæt på dig.
Kontakt os på tlf. 55 77 01 58 eller [email protected].
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om termoruder
Punkteret rude - er din termorude punkteret?
Hvordan tjekker du, om en termorude er punkteret?
Hvis der opstår fugt og dug mellem glassene, er termoruden punkteret.
Du kan tjekke det ved at tørre både ydersiden og indersiden af vinduet af med en klud.
Er der fortsat dug mellem ruderne (ses ofte som en grålig eller mælkehvid film), så er termoruden punkteret - og bør udskiftes.
Hvorfor punkterer en termorude?
Termoruder punkterer, når forseglingen mellem glassene bliver brudt. I nyere termoruder med argon skyldes det som regel, at forseglingslimen bliver utæt.
I ældre termoruder, hvor bundglaslisten er i træ, opstår utætheden ofte i trælisten.
Både udsyn og isoleringsevnen bliver forringet, når en nyere termorude med argon er punkteret. I ældre termoruder er det primært udsynet, der er problemet.
Pris for udskiftning af punkteret termorude
Prisen for en ny termorude afhænger af størrelse størrelse, type og evt. specialglas.
Skal du udskifte en termorude, er det et godt tidspunkt at overveje, om den nye rude fx skal monteres med solafskærmning eller lydisolering.
Kontakt os på [email protected] for rådgivning og tilbud på alle typer termoruder.